Arkitekterne former ISBJERGET

14. oktober 2008: Arkitekternes arbejde med at udvikle ISBJERGETS endelige udseende har længe været i fuld gang. På det seneste har arkitekterne gennemført en fase, hvor ideerne omkring bygningens udseende og udtryk bliver mere konkrete. En fase, hvor de kreative klinger er blevet krydset nok engang – nu med fokus på ISBJERGETS mere detaljerede udtryk.

Processen er nu så langt, at arkitekterne har udarbejdet et såkaldt dispositionsforslag, der er en grundig og detaljeret beskrivelse af deres ideer til bygningens endelige udseende, som bygherren skal godkende. Bygherren er Jørn Tækker og Tækker Group ApS.

Arkitekterne ønsker blandt andet at facaden på ISBJERGET bliver unik og meget omskiftelig. Ambitionen er, at facaden sammensættes af materialer, der vil få bygningen til at fremstå som en helhed på lang afstand, mens man tæt på vil opleve et dynamisk og spændende liv i facaden. Ligesom man vil kunne opleve det på ægte isbjerge, der ændrer udseende jo tættere beskueren kommer på.

Det omskiftelige og foranderlige udtryk kan blandt andet skabes ved at bruge superblanke, mellemblanke og matte overflader i bygningens udvendige facade.

Arkitekterne ønsker også, at altanerne på ISBJERGET fremstår lette og elegante. De bliver efter planerne udført i en let, hvid stålkonstruktion og placeres så havudsigten udnyttes bedst muligt.

Arkitekterne foreslår også brug af såkaldt supergrafik i parkeringskælder, trappeopgange og indgangspartier. Supergrafik giver en genkendelighed til de forskellige områder og opgange, således at man i princippet kan orientere sig i bygningen ud fra supergrafikken. Metoden er blevet brugt i mange andre bygninger verden over.

Alle arkitekternes ideer og tanker skal nu vurderes af bygherren, så endnu ligger intet helt fast, men ISBJERGET er ved at tage form.

 

ISBJERGETS adresse er klar

13. maj 2009: Vejnavnet ved ISBJERGET bliver Mariane Thomsens Gade.

Dioder på de bynære havnearealer

6. april 2009: Kvarteret omkring ISBJERGET bliver miljørigtigt oplyst.

Kvindeligt kvarter på havnen

1. april 2009: ISBJERGET bliver en del af det første kvarter i Århus med udelukkende kvindelige vejnavne.

Tilfreds med byrådets beslutning

26. marts 2009: Århus Byråd har udskudt betalingsfristen for grunden til ISBJERGET.

Byggegrunden til ISBJERGET tager form

13. marts 2009: Støttevægge hegner nu byggegrunden inde.

Lokalplan for ISBJERGET vedtaget

6. februar 2009: Byrådet nikkede ja til lokalplan 858. ISBJERGETs 11 flotte tinder kan skyde i vejret på Århus Havn.

Salgsmateriale er klar

23. december 2008: Nu åbner vi for reservation af konkrete lejligheder.

Arealfordelingen på plads

10. december 2008: Den endelige kvadratmeterfordeling af de 155 lejligheder i ISBJERGET ligger fast.

ISBJERGET på tv

2. december 2008: Reklamekampagne for ISBJERGET de næste to uger.

Lokalplan for ISBJERGET sendt i offentlig høring

19. november 2008: Lokalplanen lægger op til et dynamisk område med erhverv, detailhandel og boliger, herunder et mindre antal uden beboelsespligt.

Arkitekterne former ISBJERGET

14. oktober 2008: Nu begynder ISBJERGET at tage form. Arkitekterne fremlægger detaljerede og visionære tegninger for bygherren.

Tækker køber grunden til ISBJERGET

20. august 2008: Jørn Tækker har i dag underskrevet købskontrakt af grunden til ISBJERGET på Århus Havn.

Boringer under ISBJERGET

20. august 2008: Firmaet GEO er gået i gang med geotekniske undersøgelser på byggegrunden.

Store og små boliger i ISBJERGET

7. august 2008: Arkitekter og Tækkers ingeniører arbejder på højtryk for at fastlægge kvadratmeterfordelingen mellem de 190 lejligheder i ISBJERGET.

Fornem pris til ISBJERG-arkitekterne CEBRA

9. juli 2008: TV2 Østjylland viser hvorfor århusianske CEBRA har fået Danmarks mest prestigefyldte arkitekturpris, Nykredits Arkitekturpris.

Massiv international interesse for ISBJERGET

23. juni 2008: ISBJERGET har ikke bare skabt genlyd i de danske medier – men også i en lang række europæiske.

Stort presseopbud ved lanceringen

23. maj 2008: Omfattende pressedækning efter Tækker vandt retten til at opføre ikonbyggeriet ISBJERGET.

19. maj 2008: ISBJERGET er udvalgt i konkurrencen om at bygge på en af de mest prestigefulde grunde på Århus havn.